Filmkalenderen - programsatte film i Fjerritslev Kino

 
Percy Jackson og lyntyven
Man. d. 5. april til fre. d. 9. & søn. d. 11. april. kl 19.15

Den unge teenager Percy Jackson, som altid har det med at komme i problemer, er lige ved at blive smidt ud af skolen – men det er hans mindste problem. Det lader til, at guderne på Olympen og forskellige monstre har bevæget sig ud af Percys bog om den græske mytologi og nu befinder sig ude i verden…og de er bestemt ikke glade. Zeus’ lyn er blevet stjålet, og Percy er den hovedmistænkte. Nu må Percy og hans venner tage på eventyr gennem hele landet for at fange den rigtige tyv, redde Percys familie og løse et mysterium, som er større og mere mystisk end guderne selv.


Yderligere omtale:
Off. hjemmeside


Alice i Eventyrland (Alice in Wonderland)
Man. d. 12. april til fre. d. 16. & søn. d. 18. april. kl 19.15

Den 19-årige Alice vender tilbage til den eventyrlige verden, hun første gang oplevede som en ung pige, og hvor hun igen møder sine barndomsvenner: Hr. Kanin, Di og Dum, Syvsoveren, Kålormen, Filurkatten og selvfølgelig Den gale Hattemager. Alice kaster sig ud på en fantastisk rejse for at finde sin sande skæbne og bekæmpe den krigeriske Dronning af Eventyrlands brutale regime.



Up in the air
Man. d. 19. april til fre. d. 23. & søn. d. 25. april. kl 19.15
Plakat Up in the air

1 t. 50 min t.f.a.
Udlejer: United International Pictures

Ryan Bingham lever i sin kuffert, og han elsker det. Han elsker lufthavne, fly, lejede biler og et nyt hotel hver aften. Ja, han bruger endog kufferten som metafor, når han holder foredrag om at kaste unødig (fysisk og følelsesmæssig) bagage overbord. Ryan Bingham er en fri fugl, men han er også alene. Når man ser bort fra kortvarige affærer med kvinder, der også tilhører de forretningsrejsendes eksklusive klub. Men den følelsesmæssige distance er også en klar fordel i hans job. Ryan Bingham lever af at fyre andre mennesker. Når chefen ikke har modet til at give medarbejderne sparket, så er det Ryan, der bliver tilkaldt.
Men Ryan Bingham står til at få vingerne stækket, da en ung kvindelig rationaliseringsekspert finder på at klare fyringerne via webcam. Men inden han og kollegerne trækkes hjem, skal han tage hende med på en tur som føl. Det bliver en tur, der sætter hans faste overbevisninger på prøve og tvinger ham til at overveje, om tiden er kommet til at opgive soloflyvningerne og finde en co-pilot.
George Clooney spiller manden, der er på farten 300 dage om året og har hård hud på sjælen af at fyre folk, mens Anna Kendrick og Vera Famiga spiller kvinderne, der krydser hans vej – og hans planer. Jason Reitman har instrueret den højtflyvende, men samtidig sørgeligt aktuelle komedie.


Yderligere omtale:
Off. hjemmeside


Sin nombre
Man. d. 26. april til fre. d. 30. kl 19.15
Plakat Sin nombre

1 t. 36 min t. o. 15. år
Udlejer: Sandrew Metronome Filmdistribution A/S

En unik og rørende film om den unge fattige honduranske kvinde, der sammen med sin far og onkel beslutter sig for at krydse Latinamerika for at komme til det forjættede land USA. Undervejs møder de det mexicanske bandemedlem El Casper, som også forsøger at komme videre i livet. Væk fra sin voldelige fortid og sine tidligere bandekammerater, som ikke har i sinde at tilgive hans udmeldelse fra banden.
Sammen danner de en pudsig lille gruppe, der må udnytte alt de kan for at overleve den stadig mere og mere farefulde færd…
Sin Nombre kan frit oversættes til ”uden navn”… .


Yderligere omtale:
Off. hjemmeside